Buchen
Menu
Dänische Website
' Wetter
Romantikurlaub am Meer auf Sylt

Romantisk getaway til Sylt

Oplev Sylt sammen! Om det er en romantisk gåtur på stranden eller brunch i klitterne - tiden er jeres, og rammerne er perfekte til kærlighed!

Romantik på Sylt

Sylt er et fantastisk sted at mærke tosomheden. Med fantastisk natur, wellness, skønne strande og pragtfulde spisesteder er der massevis af oplevelser, man kan dele med hinanden.

Her på siden finder du: 

  • Solnedgang over Sylt
  • Romantik på Sylt
  • Solnedgang over Sylt
Jens-Christian Wandt

"Er der noget mere romantisk end at nyde en solnedgang over Nordsøen med sin elskede?"

Tips til Romantiske Hoteller

Romantiske Aktiviteter

Strandkurv på Sylt

Den perfekte stranddag

Solen skinner og varmer, men man sidder i strandkurven, og endelig kan læse den bog, man ikke har haft tid til at nyde de seneste måneder. Ved siden af dig ligger din kæreste og hviler stille for sig selv. I baggrunden kan du høre lyden af havet og vinden, men du sidder i læ i strandkurven. Tidligere spiste du på en af de lækre strandbistroer, hvor I fik en tallerken med frisk fisk. Senere skal I nyde en forfriskende is, og måske endda en afslappende og afstressende spabehandling. Men nu er det tid til at få en dukkert i Nordsøen - for havet kalder!
Der er vel heller ikke noget mere romantisk end at nyde en solnedgang? Det har I rig mulighed for langs Sylts veststrand. 

Wellness

Wellness & Spa

Forestil dig, hvor fantastisk det kunne være at nyde en hel dag med wellness og spa i selskab med din udkårne! Det er selvfølgelig muligt på Sylt, hvor der findes massevis af wellness-tilbud. Man kan for eksempel tage sin elskede med i strandsauna, hvor man svedende kan nyde en detox med udsigt over Nordsøen. Man kan også besøge det store Syltness Center i Westerland, hvor man kan få alt indenfor wellness- og spabehandlinger. Her kan man også nyde godt af centerets beliggenhed ved havet, og de spændende behandlinger det giver mulighed for. Der er desuden flere hoteller, som tilbyder day spa's, hvor man kan nyde deres lækre spaområder for en dag. 

Læs mere
Frisisk hus i Keitum

Gåtur i Keitum

Keitum er muligvis Sylts hyggeligste by. Her findes de hyggelige, frisiske, stråtækte huse overalt i meget rolige og autentiske rammer. Byen ligger ud til Vadehavet, hvor man kan nyde en skøn gåtur. Udover de kønne huse består Keitum også af smalle, hyggelige gader. Her finder man eksklusive shoppingmuligheder som Ralph Lauren og Loro Piana, mens man i de mindre gader også finder kunsthåndværk, gallerier, bøger og smykker. I Keitum finder man også historiske serværdigheder, og både øens ældste kirke, Skt. Severin-Kirche, Das Altfriesisches Haus og Heimatmuseet er at finde her.

Man kan nyde en velfortjent pause i Kleine Teestube eller i Nielsens Kaffeegarten med udsigt over Vadehavet. Det er også anbefalelsesværdigt at prøve en bid brød i Brot und Bier, hvor der serveres gourmet smørrebrød. Hvis man har sans for god mad, er det værd at besøge den dobbelte Michelin-kok Johannes Kings Genuss-shop, hvor man kan købe diverse specialiteter og delikatesser med hjem.

Kærlighedslåse på Sylt

Tip: Kærlighedslåse på Sylt

Sylt kan være lokationen for den helt unikke kærlighedsoplevelse. Måske har man været på sin første ferie som par, man er blevet forlovet, eller måske endda gift på øen. En romantisk idé er at forevige sin kærlighed med en kærlighedslås.

Kærlighedslåse i List
Du finder stedet direkte på havnen i List bag spisestedet "Piratennest".

Romantiske spisesteder

Når turen går til Sylt...

Loading
  • Informationsquelle für Ihren Sylt-Urlaub
  • Offizielles Buchungssystem für Ihre Unterkunft
  • Ihr Partner für Meetings & Incentives