© SMG/Rainer Mirau

Find din feriebolig i List på Sylt!

Rejsetid:
Ankomst - Afgang

List på Sylt

Blomstrende heder omgiver hvide klitter, mens fiskebådene i havnen gynger på bølgerne. List ligger i det høje nord, hvor der så absolut findes hyggelig stemning.

I List finder du både vandreklitter og frisk havluft. Havnen skaber den perfekte kulisse, hvor der bydes på massevis af små boder og spisesteder, og herfra kan man tage på bådtur til sælbankerne eller tage med færgen til Rømø. Tysklands eneste østersbanke ligger i List, og her kan man komme på guidet tour og få serveret den populære „Sylter Royal“, som kan serveres på mange forskellige måder – naturligt, bagt med urte- eller peberrodssmør, med bacon, eller endda som røget.

Både øst- og veststranden er perfekte steder til afslapning. Især øststranden er ideel til familiehygge, fordi Vadehavet er så roligt. For en endnu mere rolig og fredelige oplevelse kan man drage på tur i det fredede naturområde i Ellenbogen. I List finder man også die Wanderdüne, som man kan betragte på en vandretur langs kysten.

List byder også på Oplevelsescentret Naturens Kræfter (Erlebningszentrum Naturgewalten), hvor man kan se, hvordan og hvorfor forskellige naturfænomener udfolder sig.

Information List på Sylt

Seværdigheder i List

© SMG/Dominik Täuber

Ellenbogen – Lists Albue

Ellenbogen er blevet dannet af vand og vind, og findes nu ubegribeligt uberørte. Udover ferieboligen Üthorn, der ligger i albuens østlige del, samt Tysklands to nordligste fyrtårne, er dette stykke land fuldstændig ubebygget og ubeboet. Her findes hverken restauranter eller folkemængder til at forstyrre den fredelige, afsides atmosfære, og de eneste indbyggere i Ellenbogen er får, sæler og fugle.

Man kan både starte sin tur over Ellenbogen fra vest ved den vilde Nordsø eller i Vadehavet mod øst, men da den fem kilometer lange vej til albue-punktet er privatejet, tages der et gebyr på € 6 pr. bil. Til fods eller på cykel kan man dog i højere grad nyde omgivelserne. Badning er ikke tilladt, da mødet mellem Vadehavet og det åbne hav forårsager farlige, dybe strømme.

På vej til Ellenbogen kommer man gennem Sylts smalleste område ved Kongshavnen, som er opkaldet efter den danske konge, Christian 4., som her sloges ved Slaget i Listerdyb. I dag kan man dog ikke opleve søslag, men det er et populært område for kitesurfing, som man kan betragte fra stranden.

Vandreklitten

Die Wanderdüne, som det hedder på tysk, er en vandreklit, som ligger helt alene og forladt i List. Måske skyldes det, at selv den største af klitterne kun bevæger sig syv meter om året, og det blev for langsomt for de andre vandreklitter, som bevægede sig længere væk. For at bevare denne sidste klit og undgå, at den også blæser væk, er hele området naturbeskyttet. Man kan dog betragte klitten fra de udenomliggende veje, som er et dejligt område til gå- og cykelture.

© Dom Quichotte
© RSL/Foto Raake

Havnen i List

I vinteren 2003/2004 blev List Havn fuldstændig renoveret og redesignet. Det har givet plads til små, hyggelige træhuse i skandinavisk stil, og nu inviterer talrige små butikker til at sidde i den gamle tøndehal. Fra restauranter og caféer ved havnen kan man betragte skibenes afgang, og her ligger også en af de mest ikoniske restauranter på hele Sylt – Gosch. Gosch er for tyskerne synonym med Sylt, og kæden serverer diverse lækre, friske fiskeretter med tilhørende vin.

Man kan desuden komme på bådtur til sælbankerne, og det er også fra havnen i List, at færgen til Rømø i Danmark sejler.

It appears that you are using Microsoft Internet Explorer as your web browser to access our site.

For practical and security reasons, we recommend that you use a current web browser such as Firefox, Chrome, Safari, Opera, or Edge. Internet Explorer does not always display the complete content of our website and does not offer all the necessary functions.