Megalitgrave i Wenningstedt-Braderup

Næppe noget andet område i Tyskland var så præget af gravhøje og megalitgrave (store stengrave) som de nordfrisiske øer Sild, Föhr og Amrum. Gravhøjene fra yngre stenalder (ny stenalder), bronzealderen og vikingetiden dominerede landskabet på de stort set træløse øer. 


På sporet af gravene
På Sild kendes over 530 gravhøje fra bronze- og vikingetiden, samt næsten 50 megalitgrave fra den neolitiske periode (ny stenalder).
Meget af denne engang rige arv fra forhistorisk og tidlig historie er gået tabt med tiden.
Gravhøje er enten blevet ødelagt af havet over tid eller er begravet under klitter. Fra det 19. århundrede og fremefter blev sten i stigende grad taget fra gravhøjene til byggeformål. Massive ødelæggelser fandt sted i 1930'erne og 40'erne forårsaget af Wehrmacht. Mange gravhøje blev alvorligt beskadiget eller endda fuldstændig ødelagt af militære installationer, såsom Munkhoog i Morsum, som blev ødelagt af militære installationer under Anden Verdenskrig.

Geests betydning for øerne
Sylt er ligesom Amrum og Föhr en geestø. Geest betyder højere og tørrere land. Den strækker sig til øernes overflade i såkaldte geestkerner. Øernes geest blev dannet under den næstsidste istid. Gletsjerne fra denne istid bragte en masse materiale med sig, som blev tilbage efter gletsjernes smeltede, og som i dag danner øernes geestkerner.
Disse geestkerner var de højeste punkter i landskabet på det tidspunkt. På tidspunktet for den første permanente bosættelse på øerne var havniveauet
Øer i den neolitiske periode omkring 3 m dybere. Geest var derfor betydeligt større end i dag og kunne let befolkes. 


Navnene på gravhøjene
Hvis man undersøger spørgsmålet om, hvordan navnene på gravhøjene er opstået, vil man hurtigt befinne sig i de syltiske legenders verden. 
Den syltiske krønikeskriver og lokalhistoriker C.P. Hansen begyndte at nedskrive legender og fortællinger som folkeeventyr og omskrive dem som kunstlegender allerede i 1832. Alle de syltiske legender, der kendes i dag, stammer fra hans samling. I disse sagn spiller gravhøjene en vigtig rolle, fordi deres oprindelse på det tidspunkt ikke var forklarlig, og de stadig var meget frit placeret i landskabet. 
Gravhøje, der ikke bærer et navn, men er markeret med et nummer, blev først opdaget efter 1879 med begyndelsen af ​​den moderne arkæologiske undersøgelse af Slesvig-Holsten.

Konstruktionen
Megalitgravene, ofte omtalt som gravhøje, blev ikke bygget af kæmper, men af ​​mennesker på forbløffende kort tid. 
Det anvendte byggemateriale var de kampesten, der findes på Geest, hovedsageligt lavet af granit, som istidens gletsjere havde bragt hertil.
Stenene blev sandsynligvis trukket af oksehold eller med muskelkraft over træstammer til de tiltænkte gravsteder –
hvis muligt når jorden er frossen – og monteret præcist. På denne måde blev en megalitisk grav bygget i løbet af få måneder.


Tip:
Følg hünen.kulTour fra Denghoog tilbage til Kampen og Braderup. 
Turen omfatter i alt 15 steder og starter i Wennigstedt am Denghoog.
Længden er 15 km.
Turens varighed på cykel ca. 1,5-2 timer og til fods i et moderat gangtempo ca. 3,5-4 timer. 
Undervejs finder du informationstavler, der forklarer de særlige kendetegn ved hver gravhøj. 

Kilde: Flyer hünen.kulTour  
Flyeren kan fås hos alle turisttjenester og spa-administrationer på øen Sild, hos Sylt Marketing GmbH, hos List Natural Forces Adventure Centre og hos Braderup Naturschutzzentrum.