Lists historie på Sild

For 337 år siden indførte den danske konge Christian V en told for skibsfart i List på Sild. I modsætning til resten af ​​Sild tilhørte List Danmark. Farvandet omkring havnen i List tilbød særligt gode betingelser for handel på vandvejen, så skibstrafikken steg støt. Handelspartnere fra de omkringliggende lande sejlede langs vestkysten og udvekslede deres last i havnene. Da de omkringliggende farvande i Lister Tief tilhørte hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark, gjaldt der automatisk forskellige love, hvilket automatisk førte til forskelligartede varestrømme. 

Denne handel var ulovlig, hvilket tillod smugleri at blomstre. Alt dette foregik toldfrit i Lister Tief indtil 1680 – da satte Kong Christian V en stopper for aktiviteten i Lister Havn og dermed stoppede alle skibe, der sejlede via List på Sild til fastlandet eller langs vestkysten. 

For at koordinere de nye toldbestemmelser bestilte kongen opførelsen af ​​et toldkontor. Toldkammeret blev bygget, og en toldsten blev placeret i østgavlen over indgangsdøren. Denne toldsten er udstillet på Sylt Lokalhistoriske Museum. Sandsten blev brugt som materiale, og Kong Christian V's monogram og hans motto, "Pietate et Justitia" (Fromhed og Retfærdighed), blev indarbejdet. Årstallet 1682 kan også ses, og i det nederste felt er indskriften på dansk: "ListerDybsToldCammer" (Lister Dybs Toldkammer).

Købmændenes glæde over denne ekstra økonomiske byrde var begrænset. De forsøgte at omgå told ved at sejle uden om List på Sild. Dette førte til, at kongen igen rejste spørgsmålet om tolden og truede med drastiske straftoldsatser. Fra da af skulle alle skibe, der passerede Sild, lægge til kaj i List og betale deres afgifter. De, der ikke kunne gøre det, skulle betale deres afgifter på de omkringliggende toldstationer, såsom Amrum. 

I 1694 blev toldkontoret i Lister flyttet til Hoyer. Debatten om told fortsatte. Sild fik først et toldkontor igen i 1816. Dette var i Keitum, da Lister havn sandede til. Senere flyttede kontoret til Westerland.

Hvad skete der med toldhuset i Lister? Familien Lister fik mulighed for at bo der for et mindre gebyr. Hans Nielsen flyttede ind i huset i 1829, og i 1830 blev Niels Möllers enke ejer af det tidligere toldhus.

Huset blev i sidste ende revet ned i 1935. Stenen blev stående som en påmindelse og et vidnesbyrd om denne spændende Sild-historie.

"En dag," forestillede den ambitiøse officer Wolfgang von Gronau, der senere skulle stige til rang af generalmajor, "vil jeg flyve til New York i mit vandflyver." Hans drøm gik i opfyldelse i 1930. På det tidspunkt var Wolfgang von Gronau ansvarlig for den kommercielle pilotskole i List på øen Sild, og hans opgave den 18. august samme år var: "Flyv til Nordkap med dit fly og vend derefter tilbage til List."

Klokken 14:20 letter det tomotorede "Dornier Wal D 1422" i fuldstændig ro med en brændstofforsyning på 2350 liter. Mens flyet stiger op i skyerne med sine brølende motorer, er selv de tre resterende besætningsmedlemmer uvidende om, at von Gronau i hemmelighed har planlagt sin egen rejseplan. Først to dage senere, på Island, stillede han sine kammerater det afgørende spørgsmål: "Jeg vil fortsætte til New York. Flyver I med mig?" Andenpilot Eduard Zimmer, radiooperatør Fritz Albrecht og stewardesse Franz Hack nikkede – og hjemme igen var transportministeren rasende: Von Gronau havde sendt Berlin et kort telegram: "Flyv, efter aftale, via Grønland til USA."

Dornier-flyvebåden tilbagelægger 150 kilometer i timen. Efter 44 timer, 25 minutter og 6785 kilometer flyvetid lander flyet i New Yorks havn. Luftfartspioneren huskede senere: "Da vi ser New York om eftermiddagen den 26. august, er drømmen blevet til virkelighed. Skyskraberne er et monumentalt syn. Så et stort øjeblik: kurven omkring Frihedsgudinden. Landing i havnen med dens tunge skibstrafik er ikke helt let. Endelig, klokken 16:35, lander vi." Der er en storslået modtagelse for himmelens helte. Folkemængder og medierepræsentanter strømmer nysgerrigt til havnen, og besætningen giver det ene interview efter det andet. Fra Tyskland sender Rigs transportminister, nu i et forsonende humør igen, et telegram: "Med stolthed over den dristige flyvning, hvormed I har gjort en god tjeneste for vores folks omdømme i verden, hilser jeg jer og jeres besætning." Wolfgang von Gronau og hans mænd blev ført fra den ene reception til den næste, inklusive en middag i Charles Lindberghs nærvær, "som havde en særlig charme."

Men det sociale højdepunkt ventede endnu. Den 4. september noterede Wolfgang von Gronau: "Om aftenen en togtur til Washington. Vi bliver registreret hos præsidenten som kulminationen på vores ophold i USA." En side videre og en dag senere: "Præsident Hoover er yderst elskværdig og snakkesalig. Vi bliver filmet og fotograferet sammen. Så er det mindeværdige øjeblik forbi." To år senere står den nu populære pilot over for en ny udfordring: denne gang en flyvetur jorden rundt. Da han vender tilbage fra sin verdensturné den 24. november 1932, giver Silds indbyggere ham en entusiastisk velkomst og hilser ham i List havn med et tredobbelt "Hurra". Farverige guirlander blafrer i vinden, orkesteret spiller en march, og skolebørnene synger "Kommt ein Vogel" (En fugl kommer).
fløjet”.

I 1932 tildelte List kommune Wolfgang von Gronau æresborgerskab, hvilket forpligtede kommunen ikke blot til at tildele ham et certifikat og en betaling på 50 rigsmark, men også til at sørge for en gratis begravelse. Siden 1977 er List-flypioneren blevet begravet på den lille kirkegård midt i List-klitterne. En mindeplade i List havn bærer et veltalende vidnesbyrd om hans gerninger, og i den legendariske Guinness Rekordbog fik han den evige superlativ "Den første øst-vestlige Atlanterhavskrydsning i en flyvende båd" for sin flyvning til New York.

I 1973 stemte Lists kommunale repræsentanter enstemmigt for at bygge Kurgasthaus (HdK) i øens nordligste by, efter at de første planer allerede var blevet udarbejdet mere end tyve år tidligere. Der var enstemmig enighed om, at "byens spa-scene ikke skulle stagnere", og at List skulle blive en "moderne badeby". HdK var ikke kun beregnet til at tjene turismen, men også som et mødested for lokalbefolkningen og de soldater, der var stationeret i List.

Den 05.12.1975. december 1975 blev grundstenen til spa-gæstehuset således lagt. Tidskapslen, som ved denne lejlighed var indlejret i grundstenen, indeholdt grundstensskødet, byggeplanen, et komplet sæt mønter fra 1.640, et eksemplar af dagens avis fra dagen for grundstensnedlæggelsen og en symbolsk nøgle. En indendørs swimmingpool, en drikkespahal, spa-administrationens kontorer, en restaurant og en eventhal til 400 personer blev nu bygget på et bebygget areal på XNUMX kvadratmeter.

Bygningen var i drift fra 1977 til 2000. Derefter stod den tom i en periode, indtil grunden blev solgt til Arosa Group. Arosa Hotel åbnede der i 2009.

Da HdK skulle rives ned, informerede en af ​​arbejderne, der var til stede ved spadestikceremonien i 1975, nedrivningsfirmaet og anmodede om, at tidskapslen blev bjærget. Takket være hans initiativ blev kapslen reddet.

Han tilbød den derefter til to af Lists borgmestre, men de viste ingen interesse. Kapslens redningsmand gav den derefter til en ven, og endelig fandt dette stykke List-historie vej til List-administrationen i begyndelsen af ​​2023. Heldigvis donerede Lists borgmester Ronald Benck kapslen og dens indhold til Sylt-arkivet. Dette stykke List-historie bevares nu der og vil en dag bidrage til forskningen i Lists historie i det 20. århundrede.

Restauranten "Weststrandhalle", idyllisk placeret i List-klitterne nær Nordsøen, har en broget historie. Dens historie begyndte i 1949, da en midlertidig trærestaurant, "Kurstrandhalle", blev bygget på Lists veststrand. 

Blot tre år senere blev bygningen moderniseret og udvidet til at rumme 80 personer. Men selv denne kapacitet viste sig hurtigt at være utilstrækkelig: I 1959 blev den træbeachhal revet ned og erstattet af en ny bygning med 260 siddepladser.

"Sylter Kurzeitung" rapporterede dengang: "De gamle barakker har én gang for alle udtjent deres formål; den moderne nye bygning ligger flere meter længere inde i klitterne. I fremtiden vil den storslåede udsigt blive endnu mere behagelig, mens man nyder tomatsuppe og cheesecake. Ud over restauranten vil der også være plads til en lille foyer med en saltvandsbar, en læsesal og en kiosk." 

I de følgende år kom havet dog truende tættere på – og det krævede sine spor natten til den 5.-6. november 1985: En voldsom stormflod havde eroderet klitterne nær strandhallen i en sådan grad, at fortsat drift ikke længere var garanteret. Konsekvensen: "Kurstrandhalle" blev revet ned og genopbygget godt hundrede meter længere mod øst under navnet "Weststrandhalle" inden for ti uger.

Lejerne siden åbningen i 1986 har været ægteparret Gertrude og Ulrich König. De to østrigske var allerede flyttet til Nordsøkysten i 1978 – det, der oprindeligt var planlagt som et sæsonarbejde, blev til et nyt liv: I 1981 startede parret König deres egen restaurant i List på Sild, og fem år senere accepterede de med glæde et tilbud fra List på Silds spa-administration om at drive den nye "Weststrandhalle".

Ulrich König husker stadig tydeligt scenen efter stormfloden i 1985: "Kliternes kant nåede praktisk talt helt op til hoveddøren, og udhusene var allerede styrtet ned på stranden." Restaurantens udseende har dog næsten ikke ændret sig siden åbningen: rustikt og uprætentiøst præsenterer den sig både indvendigt og udvendigt med masser af træ. "Vi er forblevet tro mod vores filosofi," siger Ulrich König, og hans mange (faste) gæster takker ham for det. Blandt de mest fremtrædende besøgende var den daværende kansler Helmut Kohl: Han besøgte "Weststrandhalle" som en del af et valgkampsarrangement og nød krabberne der.

Siden 2016 har den ærværdige Weststrandhalle båret navnet Wonnemeyer.

Hvor List kommunes og kurbyadministrationens hovedkvarter på Sild ligger i dag, øvede børnene sig for nogle år siden stadig flittigt med deres gangetabeller: Fra 1935 til 2007 husede den markante murstensbygning i Landwehrdeich List folkeskole. 

Efter skolen blev lukket på grund af lavt elevtal, går børnene på List nu i undervisning på Norddörfer Skole i Wenningstedt. Skolens lokaler er blevet fuldstændig renoveret og moderniseret og bruges nu af kommunen, turistkontoret for List på Sylt, det tyske Røde Kors (DRK) og det lokale bibliotek.

Den aflange bygnings slående ydre facade er bevaret, og bronzestatuen foran indgangen har også beholdt sin plads. Statuen, der i folkemunde kaldes "Emil", forestiller en tikampsløber, blev rejst på dette sted i 1938.

Med lukningen af ​​folkeskolen varede Lists skolevæsens historie præcis 162 år. Det begyndte i 1820, hvor gamle kaptajner regelmæssigt underviste. Skolen lukkede i 1838, fordi kun ét barn stadig gik der. En ny begyndelse fandt sted i 1863, da en skole og en lille kirkesal blev etableret på "Am Brünk"-gade. I 1935 flyttede skolen til sit nybyggede hjem i Landwehrdeich. På grund af tilstrømningen af ​​flygtninge nåede elevtallet et rekordhøjt niveau på 1951 i 575; i det år havde List på Sild mere end 4000 indbyggere. I 1972 fuldendte tilføjelsen af ​​en gymnastiksal og en fritidshal bygningen med sine tolv klasseværelser.